FAQ

Dette spørgsmål fik jeg engang af en ung mand. Umiddelbart kan spørgsmålet virke naivt og dumt. Spørgsmålet fik da også de omkringstående kunder til at grine, og den unge mand kiggede forståeligt undrende omkring sig. For erfarne vinkendere er det måske et simpelt spørgsmål, men jeg fandt faktisk, at det var et rigtigt godt spørgsmål. Jeg svarede den unge mand, at man definerede en vin som tør, når man lader gæren gære mosten helt tør for sukker. Det betyder, at en vin kan smage sur, hvilket ikke altid er en god oplevelse for nogle mennesker. Andre mennesker finder tørre vine dejligt forfriskende, noget der virkeligt får mundvandet til at flyde.

I en sød vin er der mere restsukker. Restsukkeret dækker eller skjuler syren i vinen og den opleves ikke som værende sur. I vores vine vil en sødligere vin, ofte opleves mere aromatisk, da sukkeret fremmer de naturlige æble aromaer.

Så om man vælger en tør eller sødlig vin er alt efter personlig smag. I min optik har begge type vine deres berettigelse og kan være lige gode.

Vi har ikke kunne finde en officiel definition på forskellen, så svaret vi giver her, står for egen regning.

En cider bliver gæret på det sukker, som naturligt findes i mosten. Det giver en alkoholprocent på mellem 4-6%, alt afhængig af oprindelsesland og æblesort.

Der laves cider med og uden bobler, dog er det min erfaring, at de fleste Cider er med bobler. Vores vine ligger på en alkoholprocent på mellem 11-13%. Vi opnår den højere alkoholprocent ved at vi chaptalisere. Det vil sige, at vi tilsætter ekstra sukker, som gæren gennem fermenteringen (gæringen) omsætter til alkohol. Vores vine er uden bobler, så vi definerer dem som bordvin eller stillwine. Og da vores vine minder meget i smag og karakter om traditionelle druevine, og kan anvendes til den samme slags mad –  så har vi valgt at kalde det æblevin.

Det spørgsmål har vi fået rigtig mange gange. I starten undrede vi os meget over spørgsmålet, indtil vi fandt ud af, at mange mennesker opfatter at vin kun kan laves på vindruer. Nu svarer vi gerne, at det kun er i Danmark vi siger vindruer. På engelsk hedder druer grapes og på tysk siger man trauben. I USA, hvor jeg har undersøgt og læst en masse om frugtvinsproduktion, virker det som man er langt mere åben og knap så traditionelt bundet, som vi kan være i Danmark og Europa. Om det er godt eller skidt, det lader jeg være op til den enkelte at definerer.
Vi har ofte præsenteret og solgt vine til udlændinge. Det er ikke en dokumenteret undersøgelse og mine observationer kan på ingen måde tåle en dybere forklaring, men franskmænd syntes at have en mere skeptisk opfattelse af æblevin end andre udenlandske turister.  

Og det er egentligt meget pudsigt, for Frankrig er jo berømte for deres cidere og Calvados – og franske kokke er meget dygtige til at anvende æbler i madlavningen. De bruger æbler langt mere og i mange sammenhænge, end jeg opfatter danske kokke gør.

Vin er meget bundet op traditioner og kultur. Og I Danmark har vi af  klimatiske årsager ikke en rigtig vinkultur. Vi danskere har grundet vores store udrejselyst adopteret vin og madtraditioner fra vores oplevelser ude i den store verden. Så derfor ved vi godt, at vi ryster træet lidt og skubber til den gængse opfattelse og vi har en kæmpe opgave med at forklare om muligheder for dansk æblevin sammen med dansk madkultur.

Nej, vores vine smager ingenlunde som æblesnaps og tåler ingen sammenligning.

Og til dem som ikke ved hvad æblesnaps er, så kan jeg fortælle, at det var en billig vin mange unge købte tilbage i 80erne. Den kostede næsten ingenting, og de fleste som prøvede at drikke den gjorde det kun en gang. Det smagte rædselsfuld, man blev plakatfuld og syg. Vi kan erfare, at mange mennesker i 50erne stadig har ”traumer” fra deres oplevelse med æblesnapsen.

Vores vin er ingenlunde æblesnaps. Der er absolut ingen sammenligning. Hvor æblesnaps var sød og kvalm, så er vores vine syrlige og friske.

Jeg gætter på, at æblesnaps var pasteuriseret æblemostkoncentrat tilsat alkohol. Vores vine er gæret æblemost – det gør en verden til forskel.